To af Danmarks stærkeste vokalister med rødder i den nordiske vokaltradition på samme scene.
Sangfestivalen VoXperience er stolt over, at kunne præsentere disse to stærke nordiske stemmer på én aften.
Om Justine Boesen
Justine Boesen er sanger, akkordeonspiller., komponist og sangskriver. Hendes
musikalske univers er inspireret af og tager udgangspunkt i den nordiske kulturarv
og sangskat, og er båret af hendes sopranvokal og akkordeonets unikke klang.
Justines stemme i samspil med hendes akkordeon gør en hidtil uset
kvindelig kombination på den danske Folk & Roots scene.
Om Helene Tungelund – Sylfide
Med sit elektroakustiske univers og krystalklare vokal forener Sylfide den nordiske folkemusik med eksperimenterende moderne sangskrivning. Sangene og melodierne er vokset ud af den nordiske folketradition og favner samtidig nutiden med feminin styrke og sensitivitet.
Musik og tekst trækker tråde fra nordiske folkedanse og folkesange og bearbejder temaer som klimasorg, femininitet og psykisk sårbarhed – alt sammen med grunding i fortiden og med blik mod fremtiden
Pris: 100 kr.
For unge under 25 år: 50 kr.