Kom med til den flamske Pajottenland-region omkring Bruxelles.

Lær mere om processen, traditionen og dramaet bag den sure lambic-øl, der oplever et stort comeback disse år. Lambic-øl brygges kun i vintermånederne, for øllen er vildgæret og naturligt fermenteret. Den aldres i årevis i trætønder, hvilket betyder at produktionsmængden er meget begrænset. Med den Oscar-nominerede instruktør Jerry Franck bag kameraet åbner sig en verden af skønne, syrlige øl fortalt gennem fremtrædende producenter fra Bokke, Cantillon og 3 Fontenien.
Bag kulisserne for lambic-øllens genkomst blotlægges en verden langt mere dramatisk end man skulle tro med en industri i opbrud og et generationsskifte på vej. Med skarpe betragtninger reflekterer de passionerede bryggere – unge som gamle – over kompleksiteten i at balancere tradition og håndværk med efterspørgslen på den historiske øl, der buldrer tilbage på restauranter og pubber rundt om i verden.

Inden filmvisningen vil JM Bryg give dig et indblik i hvordan man brygger øl, hvilke metoder der findes, hivlket udstyr du bør have og hvilke andre vigtige forhold, du skal have styr på, hvis du skal brygge øl derhjemme.

Pris: 45 kr. + gebyr
Køb billet her

Sprog: Engelsk

Undertekster: Der arbejde på danske undertekster