Groove Love by Lotte kommer til Randers Festuge, og tilbyder Silent Party Groove.

I samarbejde med Underværket er Groove Love by Lotte vært for 2 x Silent Party Groove på plænen foran Underværket fredag d. 9. august fra kl. 20:00-21:00 og d. 16. august fra kl. 20:00-21:00.

Silent Groove er for alle.

Du behøver ikke nogen erfaring med at danse, du skal blot kunne lide at bevæge dig til musik.

Lotte guider dig på dansegulvet, med helt simple trin som du danser på din egen måde. Lotte bringer alle danserne sammen på dansegulvet, til en skøn fælles danseoplevelse. Når vi danser Groove handler det ikke om at danse på en bestemt måde, men om at gøre det på din egen måde. Om at finde glæden ved at danse, og være ligeglad med hvordan det ser ud, men bare have en fest i din krop og lade dig føre afsted af den skønne musik.

Vi danser i Groove til alle genre af musik. Disse 2 aftener vil playlisten være party-inspireret 🎧🎵💃

Undervejs tager vi fingerlys på fingrene, som inspirerer os til endnu mere bevægelse og leg med musikken og lyset.

Vi kalder det Silent, fordi vi danser med headsets på. Det er altså kun dig som danser med, og som har headset på, som kan høre musikken. I headset hører du også Lottes stemme, som guider dig i de simple trin, samt stemningen og stilen i musikken.

Pris: 100 kr.

Tilmeld dig her