Keramikværksted

Koncept

Underværket har skabt et åbent ubemandet keramikværksted. Værkstedet har 16 bordpladser og 3 drejeskiver. Derudover er værkstedet udstyret med de basis ting, du skal bruge for at lave keramik så som forme, stempler, glasur, dekofarver mv.

For at blive bruger i værkstedet, skal man gennemføre et opstartskursus á to omgange, hvor man lærer at begå i værkstedet, om leret og dets muligheder, maling, glasering mv. Når du har gennemført et opstartskursus kan du mod betaling booke dig ind i værkstedet.

Priser

  • Brug af værkstedet koster 60 kr. i timen
  • Ler koster fra 100-140 kr. pr. kg inkl. glasering og brænding
  • Et opstartskursus koster 600 kr. + 100 kr. for et kg. ler

Om værkstedet

Værkstedet har åbent alle ugens dage fra 09.00-22.00. Man booker plads via vores bookingsystem og betaler med mobilepay.

Vi brænder kun emner, der er produceret i værkstedet og af ler købt hos os. 

Du kan vælge mellen stentøjsler: 0,2/35%, 0,2/25%, procelænsler, grå ler med lavapletter og sort ler.

Keramikovnene og brændingenerne styres af Underværket.

Vi beskæftiger os ikke med drejeskiverne på opstartskurset, men man er selvfølgelig velkommen til at bruge dem. Hvis man ønsker en introduktion til at drejeskiverne og de grundlæggende teknikker, kan man booke sig ind på et drejekursus.