Har du lyst til at lære at tegne? På denne workshop introduceres du til forskellige måder at tegne på. Du afprøver nogle af teknikkerne og bliver klogere på hvordan du kan øve dig mere hjemme.

Der er mange måder at tegne på – måske har du lyst til at prøve nogle teknikker af og mærke hvad du har lyst til at arbejde videre med.

Du bliver stillet forskellige små opgaver og laver et lille udvalg af tegneøvelser. Det bliver sjovt og hyggeligt og ikke så vigtigt om det bliver helt perfekt denne aften. Det tager tid at blive god til at tegne og at finde sin egen stil, men du får ideer til hvordan du kan tegne videre hjemme.

Alle er velkomne uanset tegneerfaringer.

Vi arbejder i Bastholm Billedkunsts atelier på 1. sal i Underværket, Randers.