Om Underværket Randers
Velkommen til Underværket
– Byens kulturcenter
Centralt placeret i Stemannsgade i Randers finder du Underværket – et levende kulturhus på 3.400 m² fordelt over tre etager. Med naboer som biblioteket, kunstmuseet, lokalhistorisk museum og Kaosambassaden, samt kun 300 meter til kajkanten ved Randers Fjord, er Underværket midtpunktet for byens kulturelle puls.

Oplevelser for alle
Underværket er din destination for filmvisninger, foredrag, koncerter, udstillinger, markeder og kreative workshops. Som spillested tilbyder vi et fast koncertprogram og støtter det kunstneriske vækstlag gennem workshops – med støtte fra Randers Kommune og Statens Kunstfond.
Du kan også udforske din kreative side i vores værksteder for keramik og glas eller på en workshop med et andet kreativt håndværk. Eller du kan tage en pause og nyde en god middag eller en kop kaffe i husets caféer.
I vintermånederne driver vi Randers Skøjtebane på Jens Otto Krags Plads, hvor du kan opleve skøjteglæde og særlige events under åben himmel.

Lokaler til ethvert formål
Mangler du et sted til møder, kurser eller private fester? Underværket tilbyder fleksible lokaler, der har været brugt til alt fra symposier og fotoshoots til konfirmationer og ledelsesmøder. Vi har fire forskellige lokaler med plads til op til 150 gæster, du kan læse mere om her
En platform for fællesskab
Underværket er mere end et hus – det er også et fællesskab, hvor du kan møde mange forskellige aktører, der bidrager til husets miljø. Vil du vide mere om dem? Klik her