”At sy er min drøm, og jeg syr andres drømme,” siger den syriske skrædder og lover, at har du en usædvanlig idé til en jakke, gallakjole, cocktaildragt eller andet, så skal han nok sy den for dig. Store som små opgaver bliver taget imod med et smil.
Mamad Khalil Abdullah er stolt og glad over sin forretning og over få muligheden i Danmark til at vise, hvad han kan. For ham er det noget særligt, hver gang en opgave er syet færdig og ligger klar til afhentning. Det er et bevis på, at han har klaret sig, trods de hårde odds, han havde med sig, da kan kom til Danmark.
Unik Skrædderi tilbyder reparation, oplægning, ind- og udlægning af alt tøj samt nysyning af bluser, nederdele, skjorter, kjoler og habitter – herunder også specialsyede uniformer. Derudover syr, reparerer og omforandrer Unik Skrædderi gardiner, fortelte, kalecher til både, sejl, overtræk, betræk til bilsæder, sofaer, puder, hynder, dyner, lagner, tasker, punge mv.