Vandkunsten Iguanbryderne

Vandkunsten Iguanbryderne

København har Storkespringvandet, Randers har Iguanbryderne

Ali bali, ali bali bi
luk nu dine øjne i.
Vi går aldrig mere forbi
det store stygge Storkespringvand.
Byens stemning er så hjertevarm
men på Strøget er der larm
No’en får tæsk af lovens lange arm
ved det store stygge Storkespringvand

Billede af Vandkunsten Iguanbryderne

Sådan var det i 60’erne. I dag udgør Storkespringvandet et kærkomment hvil og afbræk for powershopping og menneskevrimlen på Strøget. Det indbyder til en pause, et mødested for en gruppe venner, et stop i byvandringen – og hvert år danser de nyuddannede jordemødre om springvandet. Storkespringvandet har sin egen Facebook-side og er selvfølgelig også på Tripadvisor.

København har Storkespringvandet, Randers har Iguanbryderne – to drenge, der kæmper om et firben – skabt af Randers-kunstneren Niels Holm, der var inspireret af klunketidens salonskulpturer, ligesom Vilhelm Bissens Storkespringvand var det. Begge statuer har tiltrukket folkesamlinger igennem tiden, i hovedstaden blev springvandet nærmest symbol for ungdomsoprøret i 60’erne. Iguanbryderne på Frederiks Plads blev fyrre år tidligere omdrejningspunkt for uro og voldsomme optrin i det urolige strejkeår 1922, fortæller museumsdirektør Lise Jeppesen, Randers Kunstmuseum.  I samme forbindelse mistede øglen også sit hoved, og deler således skæbne med verdensberømtheden ’Den lille havfrue’.

Under besættelsen, blev springvandskummen brugt ved Scandia-smedenes aktion mod ’den sorte børs’, hvor et par af ’hajerne’ blev sat i vandet under oprydningen på Frederiksplads i september 1944.

Iguanbryderne har skrevet sig ind i den randrusianske historie med fortællinger, der aldrig er blevet fortalt eller foldet ud.