Kulturpas
Underværket er blevet kulturpasaktør
Vi er glade for at kunne fortælle, at Underværket nu er en del af Kulturpas-ordningen. Det betyder, at endnu flere unge kan få adgang til fællesskaber, kreative oplevelser og aktiviteter hos os.
Hvad er kulturpas?
Et kulturpas er et digitalt betalingskort, hvor der indsættes 1.000 kr. i både 2025 og 2026. Kulturpasset kan bruges på oplevelser inden for kultur, idræt, fritidsliv og foreningsaktiviteter.
Kulturpasset er for dig, der er mellem 15 og 24 år og ikke har et job eller en ungdomsuddannelse – eller hvis du går på FGU (Forberedende Grunduddannelse).
Hvordan ansøger du?
Du kan læse mere og ansøge her: www.kulturpasinfo.dk/saadan-faar-du-et-kulturpas
Når din ansøgning er blevet godkendt, modtager du en mail med et link, hvor du kan downloade Kulturpas-appen.
Hvad kan du bruge kulturpasset til hos Underværket?
Hos Underværket kan du bruge dit kulturpas på en række aktiviteter, der inviterer til fællesskab, fordybelse og gode oplevelser.
Du kan blandt andet bruge kulturpasset til:
- Skøjtebanen
- Keramikcafeen I Hånden
- Koncerter og stand-up
- Kreative workshops
- og mange andre arrangementer, der løbende bliver sat i kalenderen





