Oplev kortfilm Stoiker i Storesal helt gratis
Filmvisningen er en del af Underværkets 25 års jubilæum hvor hele dagen er fyldt op med spændende arrangementer for at fejre den store milepæl.
Om filmen:
“Stoiker” handler om socialpædagogen Leonel (Thomas Levin), der arbejder på et bosted for udsatte unge. Filmen er både et miljøindblik i arbejdet med udsatte unge fra en socialpædagogs perspektiv, og samtidig et personligt og privat portræt af manden Leonel, der overkommer et tragisk ulykke på arbejdet, og skal håndtere at være en god far, når han kommer hjem.
Efter filmen vil der være talk med instruktøren N. Tobias N. Poulsen , hvor der er mulighed for dialog.
Filmen er den anden i rækken af talentfilm, vi viser dette efterår i Underværket. Filmvisningerne er for at støtte op om det lokale vækstlag indenfor film og hjælper med at skabe et møde mellem filmskabere og filmintresserede i Randers.
Filmen er skabt med hjælp fra kræfter i Randers og Underværket
Spilletid: 25 minutter
