Har du lyst til at lære at male frie og vilde opstillinger i akvarel? Så er dette kursus for dig.

På dette kursus lærer du at male opstillinger. Opstillinger er et klassisk motiv, men vi twister det lidt og maler frit og legende. Vi prøver ikke at ramme de rigtige farver eller helt korrekte størrelsesforhold og form. Målet er at undersøge og eksperimentere med udtrykket. Vi maler vådt og tørt og i flere lag.

Marianne Bastholm fra Bastholm Workshop viser dig hvordan – og du kan godt!

Det er en fordel at du har prøvet at male en smule akvarel før. Det kan du har været på et akvarelkursus hos Bastholm Billedkunst før eller måske har du øvet dig med YouTube eller lign. Du behøver ikke være “dygtig” og alle er velkomne.

Arrangøren oplyser

Alle materialer er inkl. i prisen, men du må gerne tage dit eget med, hvis du helst vil det. Der serveres kaffe og te.