25 År Efter

25 År Efter

Næsten 20.000 flygtede i 90’erne til Danmark fra Balkan, 800 blev til Randers-borgere.

bogen 25 år efter”Vi troede ikke rigtigt, at krigen ville komme.”
Sådan lyder en af overskrifterne i bogen ’25 år efter – En beretning om exjugoslaverne i Randers.”

Naza Grabic fra Bosnien fortæller, at hun blot tog sin håndtaske med sig i flugten, for hvem kunne forestille sig, at man ikke kunne vende hjem igen?

Men hun kom, ligesom langt de fleste andre flygtninge fra Balkan, aldrig retur til Bosnien. Derimod lykkedes det hende, hendes mand og børn at skabe en tilværelse i Danmark, i Randers. Det var bred velvilje lokalt, der banede vejen for en succesfuld integration for exjugoslavere i byen, hvor byens daværende borgmester Keld Hüttel gik forrest:

”Så ringede jeg til Thorkild (daværende indenrigsminister Thorkild Simonsen); vi har en kaserne stående, og du vil få en by, hvor flertallet i byrådet vil acceptere, at vi tager så stor en post.” Sådan lyder et citat fra bogen.

Handling og holdning understøttede den store opgave, det var; først at byde disse fremmede mennesker på flugt velkommen, dernæst – da drømmen om at vende hjem brast for de fleste – at hjælpe med etablering i Randers.

 

Bogens fortællinger

Bogen er bygget op omkring ni personlige fortællinger. Hver enkelt bidrager med tanker, overvejelser og beskrivelse af hændelser. Mange traumatiske og grusomme ud over fatteevne, der har præget tiden fra flugten til i dag 25 år efter.

Bag bogen står Underværket – et handels- og kulturhus i Randers – der i 1998 blev etableret som et Urban Pilot Projekt i EU (med det sigte bl.a. at forbedre beskæftigelsesmulighederne blandt etniske minoriteter). Leder Poul Jeberg siger: ”Bogens lokale afsæt er godt for vores bys selvforståelse, men budskabet er universelt og yderst vigtigt i en tid, hvor mange politikere i den offentlige debat sår mistro og skepsis over for indvandrere.” I Randers er der en stærk tradition for at byde fremmede velkommen, det er en by cirka 90.000 indbyggere, stort set uden at være en del af ghetto-debatten, påpeger han.

Bogrelease med Birte Weiss 24. maj 2018

Bogen er tænkt som inspiration og nyttig kilde til viden for alle, der interesserer sig for integration af fremmede i det danske samfund. Bogen udkommer 24. maj 2018, hvilket markeres med bogrelease på Underværket med journalist og tidligere minister Birte Weiss som hovedtaler og oplæg fra journalist med speciale i blandt andet integration og etniske minoriteter, Malene Fenger-Grøndahl, samt livshistorier v/Naza Grabic og Sabrina Smailagic.

Udsnit af bogen:
Bosnierne blev mødt med stor åbenhed i Randers. På samme måde som de ungarske flygtninge i 50’erne og for den sags skyld Kosovo-albanere… Bosnierne har haft god mulighed for at integrere sig, og det har de gjort. Ikke som en stor samlet gruppe, men som familier spredt i byen, hvor de er faldet til som en del af lokalbefolkningen. Der er stadig ældre bosniere, der har haft det svært, og som ikke har lært dansk, men langt de fleste, ikke mindst børn og unge, er randrusianere nøjagtigt som andre i aldersgruppen.

Citat fra bogen:
”Borgerne skabte en stemning. Der var masser, der meldte sig frivilligt. De havde så meget legetøj, at de kunne vade i det. Alle ville have dem i deres fodboldklub. Der viste Randers sig virkelig fra den stærke side.” Direktør for Sundhed, Kultur og Omsorg Erik Mouritsen, Randers Kommune (tidligere socialudvalgsformand).

Fakta

25 ÅR EFTER – En beretning om exjugoslaverne i Randers er udgivet på Forlaget bogForm i samarbejde med Underværket og støttet af Sportgoodsfonden, Christian Krogh og Svend Thøgersen, Stelectric Holding ApS.

Redaktion og tilrettelæggelse: Rakel Ottsen, Svend Thøgersen og Poul Jeberg.

Interviewer og forfatter: Rakel Ottsen.

Bogens forside viser et vævet tæppe ”Sarajevo stemning – Sarajevo atmosphere”, som blev fremstillet over et år af 16 bosniske kvinder i Kulturkælderen, der dannede grundlaget for Underværket.

Køb bogen her.