Location

Store Sal
Stemannsgade 9c
Category

Next Event

Date

apr 02 2020

Time

20:00 - 22:00

Cost

kr. 200 / kr. 150 for medlemmer.

Torsdagsjazz – Stars Of British Jazz

John Benson synger og betjener den dobbelte bas. Han har sit eget band og en årelang fortid hos Kenny Ball And His Jazzmen. Zoltan Sagi, der er af ungarsk oprindelse, spiller klarinet og saxofoner, som han også gjorde det i Big Chris Barber Band. Fra Mr. Acker Bilk And His Paramount Jazz Band kommer pianisten Colin Wood. Graham Woodhouse på trombone og vocal er hentet fra Pete Allen Jazz Band og har spillet med Petula Clark, Neil Sedaka, Al Martino og Vic Damone. Trommeslager Richie Burns er også fra Pete Allen Band. Han har arbejdet med et hav af topartister, f.eks. Ken Peplowski. Endelig er der trompetisten Mike Cotton, som med Mike Cotton Sound akkompagnerede artister som Gene Pitney, Stevie Wonder og The Four Tops. Ja, han var endog med The Kinks på en legendarisk USA-tur. Cotton har spillet jazz siden 1961 –  i 18 år sammen med Acker Bilk – og han håndterer også kornet og harmonika.

Det er engelsk.
Det er traditionel jazz i mange afskygninger.
Det er seks klassemusikere, som ikke tidligere har besøgt Randers.
Det borger for kvalitet og god underholdning, når de britiske stjerner går på scenen, som de har gjort det i mange, mange år i de mest kendte engelske bands gennem tiderne.
Det bliver en fornøjelse!

Jazzens Venner glæder sig til at præsentere denne stjerneparade og deres Barber, Ball og Bilk-traditioner.

 

Unge under 25 har gratis adgang

Arrangør: jazzens-venner.com

print