Location

Store Sal
Stemannsgade 9c
Category

Next Event

Date

nov 07 2019

Time

20:00 - 22:00

Cost

kr. 200 / kr. 150 for medlemmer

Torsdagsjazz Jacob Venndts Fabulous Swingtrio

”It Don’t Mean A Thing, If It Ain’t Got That Swing”. Sådan er det bare, og swing er der masser af, når en af landets mest talentfulde musikere spiller op hos Jazzens Venner på Underværket i Randers. Og så er han lokal: Jacob Venndt, der formår at spille bas, synge og spille mundharpe som en ren virtuos, samtidig med at han underholder på højeste niveau.

 

Det skulle have været i 2018, men her kom en dobbeltbooking i vejen. Nu er det så ganske vist: Den lokale jazzhelt Jacob Venndt stiller op hos Jazzens Venner torsdag den 7. november 2019 sammen med sin Fabulous Swingtrio. Det sker på Underværket.

Swingtrioen, som Venndt har rundt om sig, er ikke nogen stationær trio. For det meste er der tale om pianisten Pojken Flensborg og trommeslager Sune Rahbek, mens det varierer, hvem der repræsenterer blæseren i trio. Ved koncerten hos Jazzens Venner bliver det saxofonisten Michael Bladt, der vil være kendt som 1. tenor i Aarhus Jazz Orchestra, ligesom han underviser ved Aarhus School Of Music. Michael Bladt har gjort sig bemærket i mange forskellige sammenhænge, der rækker fra f.eks. Danmarks Radios Big Band til The Orchestra, Poul Krebs og Lucas Grahams band.

Pojken Flensborg spiller både klaver og orgel i lige så mange sammenhænge. Han indrammer fint Fabulous Swingtrios kvaliteter ved at betegne den som en tight og rå-swingende pianotrio med en syngende bassist, der samtidig beherske den kromatiske mundharpe på virtuost niveau. Og dermed er der også sat etikette på bandlederen Jacob Venndt, som her begrænser sig til harpen, bassen og vokalen. Venndt er om nogen en multiinstrumentalist, der mestrer stort set alle instrumenter – og genrer. Trommeslager Sune Rahbek har Djursland som udgangspunkt til koncerter i stort set hele Europa – bl.a. med Weather Report Project samt Hele Blum og Harald Haugaard Band.

Jacob Venndt Fabulous Swingtrio rækker repertoiremæssigt fra Toots Thielemans via Sven Asmussen og Leo Mathiesen til Louis Armstrong – guldalderjazz og swingmusik i høj kvalitet med entertainment og humør i højsædet. Sådan er det altid, når Jacob Venndt træder op.

print