Date

nov 22 2022
Expired!

Time

19:30 - 20:30

Randers Teater: Himmelsengen

Himmelsengen

Stå ikke ved min grav og græd. Jeg er der ikke.

Det er tid!

Det må det være.

Hun har fået flere tydelige tegn:

Himlen faldt ned,

fuglen fløj sin vej

og der var tilbud på sokker, nede i den lokale;

30% uld.

Så om lidt, da vil himlens porte åbne sig,

og en rullende trappe af det pure guld

vil hente hende op til alle de, der tog afsted før hende.

I forestillingen møder publikum Enkefru Wøbbe, der har levet et rigt liv med alle dem, hun har elsket, men som for længst er døde. Velsignet er det at blive tildelt et langt liv på jord. Forbandet er det, når døden henter de andre én efter én og efterlader den sidste i mindernes land.

En universel, vedkommende fortælling, der sætter livets barske og vidunderlige realiteter på spil – med lun humor, poesi og med håbet ventende lige om hjørnet.

En hyldest til hvert enkelt menneskes tro i livet og i døden.

Himmelsengen er en gendigtning og ny version af én af teatrets klassikere.

 

Medvirkende: Bodil Alling
Musiker: Søren Søndberg
Tekniker: Søren la Cour
Dramatiker: Bodil Alling, Hans Rønne
Instruktør: Hans Rønne
Scenograf: Gitte Baastrup
Komponist: Søren Søndberg

 

Liv er liv, død er død – ærligt og usentimentalt. Med Allings lune betoninger og livsgnist trækkes vi så tæt på døden, man kan komme, og vi fornemmer hvert lille nu på scenen.

Peripeti

I Bodil Allings sublime gestaltning oplever vi en vidunderligt hjernekrøllet fortælling, som mikser det jordnært konkrete med mirakler og skønne fabuleringer. I et evighedsperspektiv udkrystalliserer forestillingen en enestående lun, humoristisk og dybt bevægende hyldest til livet.

Kirsten Dahl