
Randers Teater: Asta Nielsen
Den stumme verdensstjerne
Asta Nielsen var en larger than life–kvinde, der med visioner og kompromisløshed ender som en af verdens største filmskuespillerinder.
Hendes fortælling er i sig selv hyldestværdig og er kendetegnet ved en opstigning fra fattige kår til skuespillerinde på Det Kongelige Teater og videre til verdensberømmelsens glitrende tinder. Men den teknologiske udvikling og verdenshistoriens buldrende gang puster hende i nakken.
Asta Nielsens liv er dog meget mere end en tabloidhistorie om en international stjerne og tidens største sexsymbol. I sine film præsenterer ”Die Asta” verden for en ny kvindeskikkelse, der er sit køn og seksualitet bevidst.
Medvirkende: Nanna Cecilie Bang, Rolf Hansen, Janus Elsig, Karen Duelund Guastavino
Instruktør: Pelle Nordhøj Kann
Dramatiker: Julie Petrine Glargaard
Komponist: Karen Duelund Guastavino
Scenograf: Lisbeth Burian
Kreativ producent: Christine Worre Kann