Date

okt 07 2020

Time

19:00 - 20:30

Cost

Fri entré

Folkemøde Randers – Randers Synger, så det gynger

Randers synger, så det gynger

Randers synger, så det gynger er hyggelig fællessang.

Det er også en prøveballon, som vi afvikler en gang om måneden fra september til november 2020 for at se, om der er basis for at gøre det til en tilbagevendende aktivitet. Ideen opstod faktisk inden Corona-krisen, men blev blot forstærket med billederne, der gik verden over, af isolerede italienere, der stod og sang på deres balkoner.

Det er et tilbud til alle sangglade, sangnysgerrige eller sangkyndige, der har lyst til at mødes og synge med andre. ”Randers Synger
– så det gynger”.

Fællessang skaber forbindelser mellem mennesker– når man synger, giver man en smule af sig selv. Fællessang er et tillidsfuldt rum, hvori man får plads til at blive hørt, samtidig med at man lytter til andre. Et rigtig godt udgangspunkt for demokrati i samfundet.

 

Arrangementet ledes af
Annelise Wiedekamm og Kaj Pedersen.

Arr.: FOF, Underværket, Ordets Dag.

– Tag din nabo, dine børn eller din bedste ven under armen – eller kom alene og mød nye mennesker – og få en dejlig aften med sang og et godt grin. Alle kan være med.

 

Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.

Støttet af Kulturelt Samvirke

print