Location

Mellem Sal
Stemannsgade 9c
Category

Date

aug 25 2020

Time

16:00 - 17:30

”Randers for målene” – informationsmøde vedr. folkemøde og FN’s verdensmål

“Randers for målene” – informationsmøde vedr. folkemøde og FN’s verdensmål.

Randers Kommune samler frivillige, erhvervsliv, institutioner og iværksættere om FN’s 17 verdensmål.

Vi sætter verdensmålene på dagsordenen lokalt

Den 25. august 2020 mødes engagerede aktører i projektet “Randers for målene” om planlægningen af et forestående folkemøde i foråret 2021. Folkemødet har til formål at sætte verdensmålene på dagsordenen og gøre dem til en del af hverdagen i Randers.

Folkemødet, der skulle have været afholdt i maj 2020, er nu udskudt til foråret 2021 på grund af coronavirus. På informationsmødet den 25. august genoptager Randers Kommune, i samarbejde med de mange aktører, der engagerede sig i projektet i januar 2020, arbejdet med at planlægge et folkemøde, der kan samle Randers på tværs af alder og interesser.

For inviterede – og der er plads til flere

På mødet drøftes det bl.a., hvordan vi får skabt en god arbejdsproces frem mod folkemødet, og det vil være muligt at få svar på konkrete spørgsmål vedr. praktiske omstændigheder til folkemødet.

Mødet er for inviterede aktører. Tilmelding sker på mail til mdu@randers.dk senest 13. august 2020. Hvis du ikke endnu er aktør i planlægningen, men ønsker at blive det, kan du kontakte Randers Kommune på kommunikation@randers.dk

 

Du kan også læse mere om Randers for Målene her: www.randers.dk/17verdensmål

 

print