PS SWINGBAND

Date

okt 01 2020
Expired!

Time

20:00 - 22:00

PS SWINGBAND Jazz Randers

Jazzens Venner præsenterer igen forrygende PS SWINGBAND på scenen. Det er tre år siden, at de fire musikere var her sidst, og de kommer i stærkeste opstilling med hele deres brede repertoire af swingmusik, som går tilbage til 30’erne med gypsyjazz og bevæger sig langt op i tiden ikke mindst med melodier, som Svend Asmussen har gjort kendt.

PS SWINGBAND er af kapelmester Per Sørensen etableret vestpå i 1992, men der er et par solide randrusianske islæt i orkestret. Esben Kjær (violin) kendes fra bl.a. Randers Kammerorkester. Hans flotte lyd og underfundige humor findes næsten ikke mage til. Kim Mouritsen er også randrusianer af oprindelse. Han spiller bl.a. med bandet Burns, og han kan sin metie på højt niveau – uanset om der spilles akustisk a la Django Reinhardt eller lidt mere elektrisk inspireret af f.eks. Jimmy Page.

Ja, også den fingernemme og præsice bassist Torben Nickelsen har spillet i lokale orkestre. Han har også sin ukelele med på scenen. Per Sørensen synger og spiller guitar, og PS Swingband præsterer en flot variation af vokal- og instrumentalnumre. Entre fra aftenen er kr. 150 for medlemmer og kr. 200 for gæster.

Køb billet her: https://jazzensvenner.safeticket.dk/65014/PS_Swingband