Date

nov 27 2020

Time

20:00 - 22:00

Cost

Billetprisen er kr. 180 i forsalg og kr. 230 ved døren. Unge under 25 år har gratis adgang, så længe der er plads.

Peter Thorup Tribute med Ole Frimer og The Blues Overdrive

Bluesnight Randers præsenterer en hyldest til den legendariske og karismatiske bluesartist Peter Thorup, der døde i 2007.

 
På scenen står Ole Frimer, som i en årrække optrådte sammen med Peter Thorup. De to udsendte i 2006 live-albummet “På Stedet”. Bandet er intet mindre end THE BLUES OVERDRIVE, der er kæmpefans af Peter Thorup og har indspillet en blues for Thorup “Mr. 16 Tons”.
 

Dejlig blues og fed nostalgi

Musikken serveres med stor kærlighed og med en Thorup-lyd, der vil være så tæt på den autentiske, som det overhovedet er muligt. Konstellationen Frimer/Blues Overdrive optrådte for første gang med Thorup Tribute i 2018, men nu gentages det så. På Underværket i Randers. Masser af dejlig blues og fed nostalgi.
 
Thorups blueshistorie i Randers går tilbage til vinteren 1966/67, hvor han med The Beefeaters optrådte på Vorup Fritidshjem. Det var en uforglemmelig oplevelse. Peter Thorup har sat sine spor overalt, hvor han har været, og det vil kunne mærkes 27. november på Underværket.
 
Billetprisen er kr. 180 i forsalg og kr. 230 ved døren. Unge under 25 år har gratis adgang, så længe der er plads.
 
Bluesnight overholder alle corona-restriktioner.
print