Date

nov 12 2021
Expired!

Time

20:00

Nanna Bech + out of the woods

Arrangeret af Café von Hatten er der fredag den 12. november klokken 21.00 koncert med Nanna Bech og out of the woods.

 

Entré koster 70 kr. / 50 kr. hvis du kan fremvise studiekort.

 

Nanna Bech:

Der er noget ufiltreret over den danske sange og sangskriver Nanna Bech, der som GAFFA beskriver det serverer store sange i små forklædninger.

Den minimalistiske instrumentering og Nannas milde og pigede stemme står i stærk kontrast til teksterne, som er konfronterede, skæve og til tider makabre. 

Nordisk Folk noir og dyster americana mødes, når Nanna spiller sange fra debutalbummet ‘I Could Kill You In a Thousand Ways’. Sangene rummer historiefortællinger og tekster du har lyst til at forstå, og der bliver hurtigt skabt et intimt og nært rum.

 

Out of the woods:

out of the woods tager dig med in I et melodisk tusmørke af violinstrofer fra Island, en luftig vokal, kontrabas, klaver, trompet, sagte trommer og en malende elguitar. 

Sange fyldt med personlige historier om alt fra søvnløshed og forliste venskaber til abstrakte rumrejser og angstens hvirvelstrømme. Som GAFFA beskriver det i deres anmeldelse: sange, der alle fremstår som meget personlige og estiske – uanset om de handler om konkrete eller abstrakte følelser.

Bag kunsternavnet out of the woods står sanger, musiker komponist og producer Ditte Grube. For år tilbage fandt hun musikken (eller musikken fandt hende), da hun arbejdede som skovhugger i de østjyske skove, fældede træer om dagen og skrev sange om natten.