Date

jun 07 2023
Expired!

Time

17:00 - 21:00

Macramé Sommertaske

Går du allerede og drømmer om ferie og sol, og hvilke accessories du skal have med på ferien. Så er denne workshop noget for dig. Du lærer nemlig at knytte din egen casual sling bag, som du kan have med dig på farten.

Du vil blive sat ind i grundopbygningen af en simpel macramé taske, som vil give dig kendskab nok til selv at udforske større projekter efterfølgende. Undervejs vil du blive vejledt af Sarah, som har sin kreative profil Bohème Square, og som er den kreative halvdel af butikken Lærkehovedet.

Tasken er hovedsageligt knyttet med fladknob, som også kaldes Macramé Knuden, men du vil også komme til at knytte lærkehoveder på to forskellige måder samt lære at knytte ribber. Derforuden lærer du at lave en rem, som bliver tilpasset dig.

Materialerne, som er inkluderet i prisen, er en lækker kvalitet af ét-slået recycled reb i 3 mm tykkelse, to karabinhager samt træperler. Du vil få mulighed for at sætte dit eget præg på din taske, idet du kan vælge mellem mange farver af reb samt forskellige træperler.

Foruden materialer vil du også få udleveret knudevejledning og knytteopskrift i papirform samt få adgang til en videoknytteopskrift.

Efter kursus vil du få en rabatkupon med 20% rabat, som du kan bruge i butikken Lærkehovedet, som ligger i Thorsgade 2, 8900 Randers.

Workshoppen henvender sig både til nybegyndere samt til dem, som måske har prøvet at knytte en smule før.

 

Pris: 350 kr.

Tilmeld dig her