
Læder Workshop
Køb billet til Læder Workshop hos Made In Denmark Workshops
Vil du lære nye kreative færdigheder og deltage i et kreativt fællesskab? Så er Made in Denmark Workshops måske noget for dig. Jeg er en rutineret designer, som brænder for kreative processer og lækkert håndværk.
Naturfarvet kernelæder er som udgangspunkt helt lyst og sart, men ved kontakt med lys, luft, liv og hænder udvikles den smukke patina, som vi kender og elsker. Vi arbejder med tykkelsen ca.2,0 – 2,5 mm og al syning foregår i hånden.
Du kan deltage på en læder workshop selvom du er nybegynder, det vigtigste er lysten til at være kreativ med dine hænder. Dagen handler om at kunne gå herfra med et skønt produkt, og glæden ved at dele kreativitet med andre.
Vi starter med at lave en lille læder sag i fællesskab. En begynder ting, som er overskuelig og giver en kort introduktion til teknik og værktøj. Herefter er det fri leg med råd og vejledning. Modeller og mønstre er tilgængelige, til eget brug, på dagen, men ikke til kopiering
Alt nødvendig værktøj er tilgængelig på workshoppen.
Det er muligt at købe naturfarvede læder og forskelligt tilbehør som også bruges til modellerne. Materiale forbruget afregner vi på dagen, hvor der kan betales med Mobilepay eller kontant.
Du er også velkommen til selv at medbringe materialer, hvis det ønskes.
Det foregår fra 09.30 til klokken 15.30. Kaffe, the, sodavand og lidt sødt er tilgængelig, men medbring gerne en madpakke.