Location

Store Sal
Stemannsgade 9c
Category

Next Event

Date

dec 05 2019

Time

20:00 - 22:00

Cost

kr. 200 / kr. 150 for medlemmer

Torsdagsjazz Karmen Röivassepp & Swingbanden

Estiske Karmen Röivassepp er en af landets bedste kvindelige jazzsangere. I 2018 fik hun prisen som ”Årets Jazztalent”, og publikum hos Jazzens Venner har oplevet hende på scenen med sin kvartet. Stor klasse. Karmen har Aarhus som sit udgangspunkt, og hun har talenter, der rækker ud over det sangmæssige. Således har hun i mere end to år været dirigent for det lokale orkester Swingbanden, og det er i den sammenhæng, man kan opleve Karmen den 5. december.

Swingbanden er et big-band, der har eksisteret siden 1991 med medlemmer fra Randers og Djursland. Der spilles glad og dansevenlig bigband-musik med et repertoire, der strækker sig fra Count Basie til mere moderne kompositioner. 16 mand på scenen plus dirigent. Det er måske det hidtil største ensemble i Jazzens Venner historie.

Kombinationen af big-bandet og jazzsangerinden betyder selvfølgelig, at Karmen Röivassepp udover at svinge taktstokken også vender rundt mod publikum og giver prøver på sine vokaltalenter. Så det bliver en aften med variationer i underholdningen, og ingen vil kede sig. Hvis der var plads, så kunne der faktisk danses til meget af musikken.

Måske skulle vi skabe den plads?

print