Date

mar 23 2021

Time

19:00 - 21:00

Cost

Kr. 185

Jan Grarup: And then there was silence

Jan Grarup holder foredrag om bogen ‘And then there was silence.’

Kom med til et tankevækkende foredrag om at fotografere verdens værste sider – Jan Grarup: And then there was silence.

I dette foredrag tager Jan Grarup os med ind i bogværket: ”And then there was silence”. Bogen er et fotografisk monument over Jans årtier lange arbejde som fotograf i nogle af klodens absolutte krigszoner.

Foredraget er højst personligt og absolut aktuelt, og Jan giver tilhørerne et sjældent indblik i de mange timers arbejde, der er gået forud for bogen. Hvordan han har fotograferet, udvalgt og skabt æstetik i en bog, der viser nogle af de værste sider af verden, men samtidig også indeholder glimt af håb og nogle af de mest formidable menneskelige egenskaber som overlevelse, omsorg og kærlighed.

Den 4 kg tunge crowdfundede bog er blevet både mørk og tankevækkende, den lægger op til refleksion og bærer en skønhed. Det mener vi også, dette foredrag med Jan Grarup vil gøre.

Pris: 185,- Køb billetter på FOF Randers

FOF Randers har arrangeret foredraget i samarbejde med Underværket, Fotoklubben Objektiv og PM-Kunst.

Jan Grarup er også aktuel i dokumentarfilmportrættet ’Krigsfotografen’, der er den mest sete dokumentarfilm i biografen i 2019, og nu kan ses på DR1. ‘Krigsfotografen’ fortæller både om den professionelle Jan Grarup og om den privat alenefar i København, som prøver at balancere de to meget forskellige verdener.  Sådan står der på DR1: ‘Jan Grarup lever et liv i undtagelsestilstand: ude i verden er han som krigsfotograf i evig krydsild, hjemme i København er han far til fire – og står pludselig alene med forældreansvaret, da hans ekskone bliver alvorligt syg af kræft. Arbejdet i Mosuls urbane krigszone, hvor Grarup følger de irakiske styrkers fremmarch mod Islamisk Stat, skal balanceres med livet som far og eneforsørger, og han skal genopbygge tillid og intimitet med sine børn efter mange års flygtig tilstedeværelse.’

print