
Frokost Jazz: Jumpin’ Jacks
Sæson 2022 starter med frokostjazz lørdag 5. februar kl. 12.00. Jazz Randers har valgt Jumpin’ Jacks, som det band, der skal skyde en forhåbentlig glad og lang sæson i gang. Det var en kæmpestor positiv overraskelse, da trioen var her første gang. Enorm spilleglæde og en flot underholdning med masser af god musik – jazz, blues, pop – leveret kompetent med glimt i øjet og lune introduktioner fra den sprudlende kapelmester Thomas Valter. Musik du kender, men spillet som du aldrig har hørt det før.
Jumpin’ Jacks blev mødt med jubel og måtte gennem tre fremkaldelser, før publikum ville slippe dem. Derfor er de har igen. Thomas Valter med vokal og bæredygtig bas, Regin Fuhlendorf på guitar og Jens Kristian Dam på trommer. Det er en solid trio, der netop har færdiggjort indspilningen af et nyt album, som udkommer i 2022. Der bliver altså premiere på flere af de nye sang ved koncerten i Randers.
Billetter kan købes i forsalg her for kr. 150 for medlemmer og kr. 200 for gæster. Prisen inkluderer servering af den traditionelle frokost, som man kender den fra tidligere frokostjazzkoncerter. Køber du medlemsbillet uden at være medlem, kan du betale medlemskontingent ved døren. Det er på kr. 100 og gælder for samtlige koncerter i 2022.
Dørene åbnes kl. 11.45. Vi overholder sammen alle restriktioner, og det vil sige coronapas, god afstand og mundbind, når du går og står. Smørrebrød serveres så hurtigt som muligt, men undgå kø. Også ved indgangen. Musikken starter kl. 12.45.
Køb billet her