Date

sep 24 2021

Blues Night – Ole Frimer Band Feat. Per Chr. Frost

Hvem skulle have troet det muligt? Ole Frimer og Per Chr. Frost på samme scene! Fredag 24. september 2021 kl. 20:00 sker det hos Bluesnight Randers, og da det er første gang og måske eneste gang, at det sker, forventer vi et tilløbsstykke, som du hurtigt bør sikre dig billetter til.

Ole Frimer er selvfølgelig bluesmusikkens elegante sanger og guitarist, der rammer de blå toner i alle nuancer med følsomhed og dynamik både i vokalerne og med sin guitar. Frimer kommer med den dygtige rytmegruppe fra sin Frimer Band, og så er der ellers fri leg i front mellem Frimer selv og aftenens overraskende gæst Per Chr. Frost. Det kan næsten ikke blive mere spændende.

Per Chr. Frost kendes for sine mange år som ankermand i Gnags og som en eminent kapelmester, når der skal etableres større orkestre til koncertevents i Danmark. Det være sig jubilæumskoncerterne på Skanderborg Festivalen og ikke mindst den legendariske White Concert, der blev sendt på TV. Frost har lavet seks albums med sit eget band, og desuden medvirket på 170 danske pladealbums. Han har modtaget Ken Gudman-prisen og er grammyvinder med Gnags. Hans musikalske evner har utrolig bredde, og på bluesfronten var det et højdepunkt, da han blev inviteret til at spille med B.B. King ved en koncert i Aarhus.

Billetter koster kr. 180 i forsalg og eventuelle resterende billetter sælges ved døren fra kl. 19 på dagen for kr. 230. Medlemmer af Bluesnight Randers har sine velkendte medlemsfordele, og så længe der er plads, er der gratis adgang for unge under 25 år.

 

Køb din billet på bluesnight.safeticket.dk

print