Melodiøst, let og luftigt nordiske musik præsenteret af seks dygtige unge musikere med 24-årige Tobias Stavngaard i spidsen torsdag 3. april kl. 20 på Underværket. Koncerten er en del af Confetétti-festivalen i Randers.
Prisvinder åbner jazzfestival med sin egen sekstet
Tobias Stavngaard er kun 24 år og netop uddannet med en kandidatgrad i komposition og basun fra Det Jyske Musikkonservatorium i Odense. Allerede da han var i gang med uddannelse dannede han sin egen Tobias Stavngaard Sextet, og det er med den, at den unge musiker torsdag den 3. april for første gang optræder i Randers.
Det foregår på Underværket med Jazz Randers som arrangør. Koncerten er en del af Confetétti-festivalen, der over et par uger finder sted i Randers med Underværket, Turbinen, Cafe von Hatten og altså Jazz Randers som bidragsydere.
Der præsenteres ny og ung jazz, og i den sammenhæng adskillige Tobias Stavngaard sig ved allerede at været et etableret og prisbelønnet navn. Han begyndte sideløbende med sin uddannelse at spille med Aarhus Jazz Orchestra i 2020. I 2022 udsendte han albummet ”Historier om dette og hint” med sin sekstet, og året efter kom ”By The Last Man”, som opnåede stor publikums- og mediebevågende. Albummet blev ”Ugens Album” på P8 Jazz.
I 2023 vandt Tobias Stavngaard andenprisen ved ”Nordic Composer Contest”, hvor han deltog med sit værk ”Dead as a Dodo”, der blev opført af Odense jazz Orchestra. Sidste år skrev Stavngaard værket ”To Be”og vandt ”Big Band Composition Contest for unge baltiske og nordiske komponister 2024. Finalen blev holdt i Riga og ”To Be” blev opført af det lettiske Radio Big Band.
Det er de lette og lyse nordiske toner, som skinner igennem i den musik, som Tobas Stavngaard komponerer. Det vil sige, at det er stemningsfuldt, harmonisk og melodisk musik spillet af et hold dygtige unge musikere med Stavngaard selv på basun. Jakob Sørensen spiller trompet, Aske Drasbæk alt- og barytonsaxofon, Carl-Emil Dons Christensen klaver, svenske William Mannerland kontrabas og Nikolaj Bangsgaard trommer. De to sidste er henholdsvis under uddannelse i og uddannet i New York.
Sammen danner de et stærkt ensemble, og selv om det måske er det yngste orkester præsenteret i Jazz Randers, så har den lokale jazzklub dog haft rigtig god succes med Girls In Airports og Søren Østergaard Pedersens Kvintet, hvoraf de sidste havde samme klang af nordiske vise og folkemusik med indbyggede historier og fortællinger som Tobias Stavngaard Sextet, der kan bryste sig af at være streamet over én million gange med netop albummet Historier.
Koncerten finder som nævnt sted torsdag 3. april kl. 20.00 på Underværket. Dørene åbnes kl. 19.00. Billetpris for medlemmer er kr. 150 og for gæster kr. 200. Unge under 25 år har gratis adgang til alle koncerter arrangeret af Jazz Randers.